Shoppeguide: 13 butikker du skal besøge i Jægersborggade
“Hos keramiker Inge Vincents træder man ind i et univers af unikke, organiske elementer til hjemmet.
Hun står selv for det hele, når hun både produktudvikler, producerer og sælger.
Hun laver både vaser, kopper, skåle, fade og alt muligt andet – og det hele foregår i den fine, lille butik i Jægersborggade.
Det er tydeligt at se Inges talent og sans for detaljen lige så snart, man træder ind i butikken.
Flere af hendes produkter er lavet af papirtyndt porcelæn, og hendes håndværk har også opnået omtale hos flere internationale medier såsom The New York Times og The Guardian.
Hun har desuden vundet flere priser, som pryder hylderne i butikken, da de står udstillet blandt hendes designs.
Læs meget mere om hendes arbejde, priser og internationale anerkendelser på hjemmesiden vincents.dk.
Et lille tip: Hvis du kun er på besøg i København og er nervøs for at transportere produkterne med hjem i fly, tog eller bil, tilbyder Inge også at sende produkterne direkte til din adresse.”
MigogKbh Shoppeguide